Startsiden
Dokumentation
Brugsvejledning
Kontakt
 
Luftrensning i Post Danmark og Luftrensning i "Fælleskassen" 

Luftrensning i Postdanmark:

Opgavens art:

Evaluering af mobil rodzoneanlæg, opstillet i et kontorlokal hos Post Danmark Ejendomme, Niels Juels Gade 9 – 11 omfattende:

  • Støvkoncentration i et udvalgt kontorlokale

  • Støvkoncentration i samme kontorlokale, efter anbringelse af rodzoneanlæg

  • Kontrolmålinger fra et referencekontor, samt opholdsarealer

  • Kontrolmålinger via udendørspartikelniveauet og ventilationsanlæg

Baggrund:

Planters og planterodzoners evne til at omsætte kemiske stoffer fra luften, har en potentiel gavnlig effekt på indeklimaet. Undersøgelser er foretaget af NASA siden 1973. Ved SBMI rapport 4770 (maj 2000) indikerede resultaterne, at de ligeledes gav en mulig reduktion i støvpartikelniveauet.

Andre undersøgelser viser, at tilstedeværelsen af planter på arbejdspladsen bidrager til at øge produktiviteten, samt sænke stressniveauet. Det er med ønsket om at kunne få et optimalt indeklima i kontorlokalerne at Post Danmark ønsker nærværende evaluering af mobile rodzoneanlæg.

Konklusion:

Rapporten omhandler en af SBMI udført undersøgelse til evaluering af mobile rodzoneanlæg, opstillet i et kontorlokale hos Post Danmark Ejendomme, Niels Juels Gade 9 – 11. Kbh. K.

Dataindsamlingen fandt sted i 2 omgange hhv. den 16. & 23 august 2001. Ved begge målerunder blev luftens støvkoncentration, i forsøgskontoret hos Post Danmark, systematisk kortlagt. Der blev ligeledes målt i et kontrolkontor samt gang- og opholdsarealer.

I selve kontorlokalet blev der foretaget 8640 målinger for luftbårne støvpartikler, fordelt på 12 udvalgte målesteder. I hver måleposition blev der målt i tre højder, svarende til: lofts-, hoved- og gulvniveau. På begge måledage var aktiviteten på kontoret meget ringe. De fundne resultater afspejler derfor i hovedtræk et minimumsniveau.

Alle målinger fra forsøgskontoret, lå under WHO’s rekommandationsnorm på 0,060 mg/m3.

Modsat blev der målt forhøjede værdier i kontrolkontoret, samt de undersøgte gang- og opholdsarealer. Årsagen hertil skyldes dels en øget koncentration af støvpartikler direkte fra ventilationsindblæsningen samt menneskelig aktivitet.

Generelt viser resultaterne, at de målte støvkoncentrationsværdier typisk ligger i nærheden af udendørsniveauet og/eller niveauet fra ventilationsanlægget. Sidstnævnte udgør, i støvmæssigt henseende, den dominerende faktor i lokalet. Ikke desto mindre, viser resultaterne fra forsøgskontoret, at de værdier der blev målt den 23. august (med rodzoneanlæg) konsekvent befinder sig på et lavere niveau end de tilsvarende målinger taget den 16. august (uden rodzoneanlæg). Denne forskel er reel og kan ikke tilskrives måletekniske problemer eller manglende datakorrektion. Dette fald i koncentrationen af luftbåret støvpartikler, var i snit godt 0,005 mg/m3 varierede fra 0,001 – 0,016 mg/m3. Udtrykt i procent, fås en forbedringseffekt fra den 16. til 23.august 2001, på ca. 12 % (spredning: 2 – 29 %).

I en publiceret befolkningsundersøgelse betød en reduktion af PM10- partikler på 0,010 mg/m3, en statistisk signifikant reduktion af astmatikeres gennemsnitlige brug af inhaleringsmedicin.

Det antages at selv små ændringer af PM10- koncentrationsniveauet i et lokale har signifikant effekt hos astmatikere. Hyppigheden af astmatikere i befolkningen er 8 – 10%

Luftrensning i "Fælleskassen":

Konklusion

Den aktuelle undersøgelse er foretaget på rodzoneinstallationer dels i fast modelopstilling“Flora” dels i en eksisterende installation i “Fælleskassen” Bank. Undersøgelsen er udført med henblik på objektivisering af rodzone installationers mulig renseeffekt for støv, bakterier og mikrosvampe samt døde- og levende svampesporer.

Rodzoneinstallationerne blev udmålt i henseende til mulig renseeffekt for PM 10 støvpartikler. Her sås en reduktion af partikelmængden på ca. 15% i modelopstilling “Flora”. I “Fælleskassen” sås installationen at kunne rense i forhold til ekstern referencen med ca. 75%, og i forhold til den interne reference i “Fælleskassen” på 50%. Renseeffekten i henseende til bakteriekoncentration i luft var udtalt i begge forsøgsræk-ker. Renseeffekten var mellem en faktor 5-18 når værdier mellem indsug og afkast i rodzonen sammenholdes.

I henseende til mikrosvampekoncentration i luft sås for modelopstilling til “Flora” en renseeffekt, i den sektion af rodzonens overflade som var dækket af kalksten, svarende til en faktor 9. Derimod sås i samme forsøg, men i den sektion hvor jordoverfladen var dækket af hvidkløverspirer delvis skimlede af mikrosvampe, en emission af mikrosvampe som var en faktor 3 større end koncentrationen i indsugsluften. Overfladelagets beskaffenhed synes således at være kritisk for rodzoners nettoeffekt. I den del af forsøget der berørte rodzonen i “Fælleskassen” sås renseeffekten at være afhængig af luftflow gennem rodzonen. Således sås mere end 4 fold forbedring af luftkvaliteten gennem passage ved høj hastighed, hvorimod en reduktion af hastigheden til 70% af maks. hastighed kun gav en mindre signifikant ændring af mikrosvampekoncentrationen og dermed renseeffekten. Renseeffekt vurderet udfra antal svampesporer/m luft i modelopstilling “Flora”, viste en 5 fold bedring af svampesporerkoncentrationen efter gennemløb i rodzone belagt med kalksten. Derimod sås kun en knapt faktor 2 forbedring af luftkvaliteten vurderet udfra svampesporer i rodzone bevokset med hvidkløverspirer. Når effekten ikke her var lige så høj, som ovenfor, skyldes dette formentlig, at der var skimlede partier på hvidkløverspiredækket. I forsøgets anden del, udført i “Fælleskassen”, sås en forværring af emissionsforholdene svarende til en faktor 5. Der blev angiveligt afgivet fra 10-12mm store gærceller fra rodzonerne ved begge hastigheder. På grund af partiklernes størrelse og faldhastighed (ca. 10m/time), skønnes forureningen til lokalet af være yderst begrænset

Sammenfatning og perspektivering

Rodzoners dokumenterede renseeffekter for organiske fordampelige komponenter, herunder polybromerede forbindelser, skønnes at være veldokumenterede som følge af udført NASA-forskning gennem mere end 10 år. Mens NASA har arbejdet med forsøg under stærkt kontrollerede betingelser, er nærværende undersøgelse foretaget på praktiske anlæg i drift. Disse var opstillet dels i firmaet Transform ApS- Dansk Rodzone Teknik Borgergade, samt i “Fælleskassen” Bank, Bülowsvej, Frederiksberg.

Nærværende undersøgelse viste, at der var effekt, som indikerer rensning for PM 10 partikler, bakterier, mikrosvampe og mikrosvampesporer døde- og levende. Undersøgelsen peger endvidere på, at der også kan opstå problemer, dersom der findes vækst i overfladedækket af rodzonerne. Undersøgelsen har vist, at specielt jord tildækket med kalksten, har den største renseeffekt, og ikke giver uønskede bivirkninger. Endvidere bør der i fremtiden arbejdes med kontrol af hygrotermiske forhold i forbindelse med rodzoner, samt optimering af lufthastigheder og renseeffekt. På det foreliggende synes rodzoneinstallationer at være effektive, og kan givetvis styrke indeklimaet i betydeligt omfang. Denne undersøgelses resultater bør dog suppleres, ligesom der bør ske yderligere udvikling på området.

Hele undersøgelsen kan hentes her i PDF format.( 78 KB)

Skandinavisk Bio-Medicinsk Institut A/S, Postboks 51, Rungstedvej 21, DK-2970 Hørsholm
Tlf.: (+45) 4576 5213 Telefax: (+45) 4576 5291, E-mail: sbmi@get2net.dk